Del Deltagere 8-50 år til nyt program med Anne Glad & Jan Hellesøe!

Deltagere 8-50 år til nyt program med Anne Glad & Jan Hellesøe!

Til et nyt program på DR1 med Anne Glad & Jan Hellesøe søger vi deltagere til flere forskellige eksperimenter med Jan Hellesøe med optagelse i København i maj og juni 2018.

Kort om programmet
Forskning viser, at vi træffer under ti procent af vores daglige valg bevidst. Langt de fleste valg præges af faktorer, der er skjulte for os – det gælder både, når vi skal købe noget og når vi agerer med andre mennesker. Det betyder, vi er pivåbne for manipulation og det sker hver dag for os alle sammen – uden vi aner det!
Programmet gør os klogere på, hvordan vi mennesker tager beslutninger og hvorfor vi agerer, som vi gør. Vi henter viden fra biologien, sociologien og hjerneforskningen.
I programmet sætter mentalisten Jan Hellesøe vores valg på spidsen i spektakulære, underholdende og tankevækkende eksperimenter og livsstilseksperten Anne Glad søger nysgerrigt svar på, hvorfor vi gør som vi gør og relaterer fænomenerne til vores hverdag.

Vi søger:
En masse enkeltpersoner mellem 18-50.
Børn mellem 8-10 år.
En familie på 4 personer – med to voksne og 2 store børn, hvor det yngste barn er 12 år.

Er du frisk på udfordringer, interesserer du dig for manipulation og hypnose og synes du det kunne være sjovt at deltage, så skriv hurtigst muligt, hvor du skriver lidt om dig selv og hvorfor du godt kunne tænke dig at være med ☺
Husk også at vedhæfte et billede af dig selv.

Vi lover, at du får en rigtig sjov og underholdende dag sammen med Jan.

Vi glæder os meget til at høre fra dig.


Læs mere

Ansøgningstiden er overskredet

Ansøgningstiden for dette job er overskredet. Du kan stadig læse annoncen, men jobbet kan ikke søges længere.

Se alle jobs