Del Statister til Stenalder Optagelser DR!

Statister til Stenalder Optagelser DR!

DR SØGER TYPER TIL AT AGERE STENALDERMENNESKER!

DR leder efter nogle fede typer, som kunne have tid og lyst til at spille med i det afsnit af DR1 nye dokumentarserie "Historien om Danmark" der handler om stenalderen.

'Historien om Danmark' er titlen på en ny serie til DR1, som kommer til at dække alt fra istid til år 2000. Vi skal skyde med bue og pil, jage dyr, slås med økser, på menneskejagt i skoven og knokle rundt i stammebåde og meget meget mere. Det bliver utrolig sjovt og en kæmpe oplevelse tilbage i tiden!

Optagelser foregår i oktober, november og december og der søges folk fra hele landet, både mænd, kvinder, par og familier.D a vi laver en historisk serie, har vi nogle forskellige krav til udseende.
Generelt for alle så leder vi efter friske typer, som ikke er bange for at blive beskidte eller kaste sig ud i nye ting. Vi leder efter naturligt udsseende og helst ikke for meget frisure klip eller farvning.
Mændene skal enten have skæg (meget gerne fuldskæg) eller have langt "vildt" hår - hvis du har begge det er det perfekt!
Både mænd og kvinder må helst ikke være alt for høje og skal gerne være i god kondition.

Der filmes mest på Sjælland, men også i Jylland, hvor der skal laves en lang række scener.

Jobbene er ulønnede, men DR vil naturligvis betale for al transport forbundet med optagelserne (også hvis du kommer fra Jylland til Sjælland eller omvendt) og der vil være forplejning af alle medvirkende. Der søges mennesker, hvor det er lysten til at være med der driver værket.

DR står for at medbringe et tidssvarende kostume, samt diverse rekvisitter, der passer til dig/jer.

Hvis dette lyder interessant – og du passer ind typemæssigt så log ind på din profil og send en ansøgning. Skriv navn, alder, kontaktoplysninger samt lidt om dig selv når du ansøger og send os et billede så vi kan se om du passer til vores tidsperiode.

Du får direkte besked, såfremt deltagelse bliver aktuelt!


Historien om Danmark


Læs mere

Ansøgningstiden er overskredet

Ansøgningstiden for dette job er overskredet. Du kan stadig læse annoncen, men jobbet kan ikke søges længere.

Se alle jobs