Del 15-20 Årig Pige Søges Til Hovedrolle I Kortfilm

15-20 Årig Pige Søges Til Hovedrolle I Kortfilm

15-20 ÅRIG PIGE SØGES TIL HOVEDROLLE I KORTFILM

I forbindelse med kortfilmen ”Lulus Første Gang” instrueret af Tone Ottilie søger vi en hovedrolle. Filmen bliver produceret med støtte fra bl.a. Metafilm, Zentropa og Station Next.

”Lulus Første Gang”, handler om Lulu på 17 år. Lulu bliver mobbet på sin efterskole, og det eneste sted, hun føler sig sikker, er på internettet, hvor hun er hun net-kærester med Sebastian, som hun er dybt forelsket i. Sebastian vil gerne mødes i virkeligheden, men det tør Lulu ikke. Filmen er en skæv virtuel coming-of-age historie, der udfordrer ideer om, hvornår et forhold er “ægte”.

Vi søger en plus size/kraftig pige på 15-20 år. Erfaring er ikke et krav, men bestemt værdsat! Derudover skal du blot have lysten til at stå foran et kamera og udfordre dig selv.
Jobbet er ulønnet, men der vil være fuld forplejning på optagelserne, der finder sted fra d. 9.-12. juli på enten Sjælland eller Fyn.

Har dette vækket din interesse, skal du blot sende billede og en kort beskrivelse til os. Vi holder casting på lørdag den 2. maj på Metafilm.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Læs mere

Ansøgningstiden er overskredet

Ansøgningstiden for dette job er overskredet. Du kan stadig læse annoncen, men jobbet kan ikke søges længere.

Se alle jobs