Del Performere 30-50 år

Performere 30-50 år

Kunne du tænke dig at være med i en nytænkende performanceinstallation? Vi søger performere i alderen 30-50 år (M/K) med personlig kant.

Vi er to specialestuderende fra It-universitetet (specialisering i digital æstetik), der er i gang med at undersøge, hvordan installationskunstens greb kan bruges i forbindelse med en virksomheds branding og markedsføring. Kort sagt, handler vores installation om at dele lydrum og forstærke en lydbogoplevelse igennem poesi. Formatet er en blanding af impro teater og social eksperiment og der skal samtidig optages en dokumenterende konceptvideo af kunstinstallationen. Vi har forskellige typer, hvor vi har fået besat de fleste af rollerne, men mangler en, hvor vi som sagt tror, at du måske kunne være en mulighed, hvis du kunne have tid eller lyst.

Den lidt længere og mere konkrete udredning er, at selve installationen er sat op som et lukket arrangement, hvor det kun er inviteret, der har adgang. Det installationen overordnet går ud på er, at deltagere ved arrangementet i grupper af tre personer, får mulighed for at komme ind og opleve og udforske rummet. Her vil I sidde med hovedtelefoner på og lytte til en lydbid af en lydbog, og det er så muligt for deltagerne, at komme hen og tappe sig ind i jeres hovedtelefoner/lydboble, for at lytte med på jeres historie. Det hele bliver iscenesat, så I hver især spiller en rolle, såsom imødekommende, afvisende, flirtende etc. Der er ingen berøring og det vil være non-verbalt, da det i høj grad handler om den øjenkontakt du har med deltageren, og hvordan du kan bruge dit kropssprog til at fremstå eksempelvis imødekommende.

Det vi kan tilbyde dig som betaling for din deltagelse er et gavekort fra vores samarbejdspartner Storytel på 6 måneders abonnement til en værdi af 600 kr. Derudover laver vi en video, der skal mediere oplevelsen, så den er velegnet til videredeling på diverse sociale medier. Du får selvfølgelig også lov til at benytte videoen selv på din(e) profiler og vil blive krediteret for din deltagelse.

Arrangementet bliver afholdt i Dome of Visions den 7/4 kl. 19-21.00

Hvis du har tid og lyst til at være en del af installationen, så send en mail.


Læs mere

Ansøgningstiden er overskredet

Ansøgningstiden for dette job er overskredet. Du kan stadig læse annoncen, men jobbet kan ikke søges længere.

Se alle jobs