Del Mand 20-35 år til afgangsfilm

Mand 20-35 år til afgangsfilm

Vi er filmstuderende på Københavns Film og Fotoskole og har brug for DIN hjælp. Vi er i gang med at producere vores afgangsfilm, som vil blive vist i Grand Teatret d. 17 december og i den forbindelse kunne vi godt tænke os at se dig til en casting hurtigst muligt.

Lidt om projektet:

”BETON” er en kortfilm om venskabet mellem to små-kriminelle teenagere fra betonjunglen, Martin og Thomas. De to smides ud af skolen og af frygt for fysisk afstraffelse fra en voldelig far, krydret med teenage- gåpåmod og drømmen om det gode liv, planlægger de to at stikke af. Der er dog et problem; de har ingen penge. Med ryggen mod muren og huller i budgettet planlægger de derfor et røveri på en skæbnesvanger aften som vil vise sig, at være deres sidste sammen.

Her skal vi bruge én fyr mellen 20-35 år til at spille Dennis Dope - en fyr de to drenge opsøger for at skaffe en pistol.

Tematisk kan ”BETON” beskrives som en socialrealistisk tragedie om venskab og svigt, hvor vores hovedpersons rene intentioner formørkes af omverdenens grå omstændigheder. Samtidigt indeholder kortfilmen greb fra coming-of-age genren og en klassisk buddy-movie med dertilhørende varme og komik.

Optagelserne er planlagt til afvikling fra d. 18-23 november på flere locations i Københavnsområdet.

Jobbet er desværre ulønnet, da vores midler er meget begrænsede. Der vil derimod blive tilbagebetalt i form af forplejning, film materiale til showreel, erfaring og kærlighed.

Så hvis projektet har vakt din interesse så send mig et par billeder, samt en lille beskrivelse af dig selv.

Glæder os til at høre fra dig!


Læs mere

Ansøgningstiden er overskredet

Ansøgningstiden for dette job er overskredet. Du kan stadig læse annoncen, men jobbet kan ikke søges længere.

Se alle jobs